Christensen, Kirsten
Kirsten Christensen (f. 1943) tager i sin kritisk realistiske kunst afsæt i en personlig livshistorie, hvor ikke mindst samlivet med moderen, dennes sygdom, pleje-hjemsophold og død samt sidenhen et eget alvorligt sygdomsforløb præger billedfremstillingen.
Centralt i produktionen er også en række keramiske gravbilleder, hvor de døde kommer til syne som i arkæologiske udgravninger. Gengivelserne af knoglehvirvler og afsjælede kroppe er nøgterne og dog livsnære fortællinger om dødens mysterium.
Senere introduceres emner som menneskets rovdrift på naturen og verdensrummets uendelighed. Fabelvæsener, uskyldsrene skødehunde, der på nærmest surrealistisk vis svæver i et vægtløshedens univers, springende hjorte og andre lystbesatte dyr optræder talrigt i værkerne. Med ironisk distance til de brutale virkelighedsskildringer fungerer de samtidig som symboler på uudsagte sider af menneskets natur.
I nyere tid præsenteres ligeledes værker, der beskriver en række kunstnerbiografiske livsomstændigheder. Bekendelserne er ikke blot selvbetragtning, men handler i lige så høj grad om at beskrive almenmenneskelige vilkår på en ærlig og oprørsk måde. I det hele taget er Kirsten Christensens kunst båret af lige dele social indignation og kropsliggjort protest, men den forløses i et skønhedssøgende og poesifyldt rum.
Rødder og stentøj
Efter først at have uddannet sig som keramiker på Kunsthåndværkerskolen i København i årene 1964-68 blev Kirsten Christensen i 1969 optaget på Det Kgl. Danske Kunstakademis Skole for Mur- og Rumkunst. Herfra tog hun afgang i 1975. Det foretrukne materiale i karrierens begyndelse er stentøj, hvorpå der tegnes og ridses. De keramiske billeder begittes og brændes efterfølgende i ovn ved 1300 grader som traditionel keramik. Til slut sammenfæstnes de mindre stentøjsplader med glasfiber på billedets bagside, men således at de materialegivne brudlinjer optræder som en ligeværdig del af værkerne.
Glødende og eksplosiv kolorit
Sidenhen vinder også akvareller og olie-kridttegninger indpas i det kunstneriske virke, som resulterer i en kolorit, der er mere glødende og eksplosiv end lerets begrænsede og sobre begitningsskala tillader. Christensen har bl.a. også arbejdet med landskaber, bemalede fotografiske selvportrætter og anden portrætkunst, heriblandt en serie af billeder, der forestiller digteren Inger Christensen (1935-2009). Kirsten Christensen har også selv markeret sig som forfatter og skribent samt udgivet digte.
Livs- og sindsskildringer
I begyndelsen af 1970erne afløses såvel de geometrisk-abstrakte som de frie, fabulerende kompositioner af figurative livs- og sindsskildringer, portræt-billeder og længselsfulde scenerier, der fortæller nærgående og åbenhjertigt om livets grundvilkår: Fødsel, barndom, pubertet, køn, seksualitet, sygdom, alderdom og død. Værkerne baseres ofte på familiefotografier og gamle post-kort, hvormed de får karakter af opslagstavler eller rebusser, hvor virkelighed, erindring, drømme og fantasi forenes på indimellem hemmelighedsfulde måder.
Biografi
Kirsten Christensen fremstår i dag som en af Danmarks mest markante kvindelige kunstnere. Hun har modtaget flere hædersydelser og er repræsenteret på en række af landets kunstmuseer. Udover Holstebro Kunstmuseum drejer det sig om KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, ARoS – Aarhus Kunstmuseum, Vejle Kunstmuseum samt Statens Museum for Kunst. Markante offentlige udsmykninger kan ses flere steder i landet. I Holstebro by kan Kirsten Christensens værker opleves i Vestjysk Bank og DR Midt & Vest.
"Leret giver mig en forfærdelig modstand, som jeg kan lide at overvinde. Jeg har været usikker på om materialets tyngde og tidens lethed ville kollidere. Der var en konflikt i mig mellem tiden og leret. Konflikten ligger også mellem at arbejde abstrakt og forestillende. Det abstrakte kommer som et andet sprog. Og efter fortællingen kan abstraktionen være en befrielse."
Kirsten Christensen
