Westman, Inge Lise
I sine senere naturskildringer forener Inge Lise Westmans (1945-2024) mikro- og makrokosmos, så motiverne på en gang kan ses som gengivelser af væv og molekylestrukturer, som næroptagelser af havet, eller som et rumteleskops optagelser af fjerne stjernehobe og galakser. Hun skildrer det store i det små – og det små i det store.
Naturens elementer danner – hvad enten det er molekyler, havets bølger eller stjernehobe – overordnede strukturer. På samme måde begynder Inge Lise Westmans maleri med en grundlæggende idé om en struktur, der bygges op af penselstrøg og farvestænk. Også i sine litografier følger hun denne fremgangsmåde, men disse er mere abstrakte i sit udtryk.
Inge Lise Westmans værker er mere end blot en skildring af naturen. Hun viser naturens mangfoldighed, og at hver ting og fænomen rummer en form for skønhed, der både kan være vilkårlig og grum, som da tsunamien slog ind over Asiens kyster i 2004, eller sårbar og truet af det moderne industrisamfunds brug og misbrug.
Kunstnerisk slægt, uddannelse og debut
Begge Inge Lise Westmans forældre var kunstnere, og i barndomshjemmet mødte hun mange af tidens fremtrædende malere og billedhuggere. I 1967 blev hun optaget på Kunstakademiet, hvor hun fik Søren Hjorth Nielsen som lærer på Malerskolen og Palle Nielsen som lærer på Grafisk Skole. Samme år debuterede hun på Kunstnernes Efterårsudstilling.
Tidligere værker - mindelser om traditionsforbunden naturalisme
Allerede i Inge Lise Westmans tidlige arbejder, kan det ses, at naturen er hendes væsentligste inspirationskilde. I de første år ofte i samspil med et mere utvetydigt politisk budskab. Hun er ikke landskabsmaler i traditionel forstand. Hun går tæt på sine motiver og i starten med en detaljerigdom, der bringer mindelser om traditionsforbunden naturalisme.
Skulpturelle elementer, strukturer og forløb
Inge Lise Westmans skulpturer er meget håndgribelige. De består gerne af et enkelt element, som gentages i stort antal og sættes sammen til forløb og strukturer. I modsætning til kunstnerens maleri og grafik spiller stofligheden i hendes skulpturer ingen rolle. Motiverne er stiliserede.
De malerier og skulpturer, som Inge Lise Westman skaber, appellerer umiddelbart til ren æstetisk nydelse. Men samtidigt udfordrer de, med deres stærke optagethed af sammenhængen og skønheden i naturen, til fordybelse og eftertanke.
