Nielsen, Lisbeth
Mennesket er helt centralt i Lisbeth Nielsens (f. 1952) værk. Det er specielt kvinder, både som enkeltpersoner og i mindre grupper, der står eller kryber sammen i hendes enkle skulpturer. Enhver krop er hos Nielsen en karakterrolle, et grundvilkår, hvor identiteten er indlejret i og udtrykkes gennem kroppen.
Nielsen modellerer sine skulpturer i ler eller gips, hvorefter de støbes i bronze. Figurerne er modelleret enkelt og ekspressivt, men de rummer samtidig en bevægelighed og intimitet, som gør dem sarte og menneskelige.
Kunstnerisk uddanelse, debut og fællesskab
Lisbeth Nielsen er uddannet på Århus Kunstakademi 1970-73. Hun debuterede på Charlottenborgs Forårsudstilling i 1977 og har siden 1986 været fast medlem af Koloristerne.
Todimensionelle undersøgelser
I kul- og blyantstegningerne er det ligeledes kroppens volumen, Nielsen skildrer gennem enkle streger og flader. Det er kroppens skulpturelle kvaliteter, tegningerne gør rede for – ikke den enkelte persons individualitet. Især i Nielsens tegninger nærmer hun sig abstraktionen.
Skulpturer i det offentlige rum
Lisbeth Nielsen har udført mange skulpturer til det offentlige rum. Blandt andet kan man på Holstebro Rådhus se skulpturgruppen To piger vasker hår (1991) samt bronzen Sammenkrøben (1984). Nielsen modtog Astrid Noacks Legat i 1982.
Det er gennem kroppens holdning, bevægelse og form, at Lisbeth Nielsen fortæller os om personerne. Hun tager afsæt i konkrete situationer, men hensigten er at skildre noget almengyldigt.
