Jensen, Viggo
Viggo Jensens (1886-1973) maleri er rent maleri, der kun har sig selv som formål. Hans maleri lever sit helt eget liv uden for tidens modeluner. Det var også derfor, at Viggo Jensen i 1963 blev indbudt til at være medlem af Martsudstillingen, der netop dyrkede fordybelsen i den kunstneriske proces.
Det er en poetisk, stilfærdig men samtidig meget rig farvekunst, hvor dæmpede nuancer af grønt, rødt, brunt, gult og gråt dominerer. Farverne er naturens egne, og billederne kan ses som blade eller græs betragtet gennem et forstørrelsesglas – et naturens mikrokosmos.
Kunstnerisk uddannelse og debut
Som mange andre af sin generations malere gik Viggo Jensen i lære som malersvend. Det skete i fødebyen Odder i 1905. Men allerede i 1907 blev han optaget på Kunstakademiet i København.
Her blev han dog kun få måneder, hvorefter han resten af sit liv arbejdede på sine egne præmisser og temmelig ubemærket. Således gik der helt frem til 1924 før han udstillede første gang med Frie jyske Malere, og han sendte først billeder til Kunstnernes Efterårsudstilling i 1927, hvor de straks blev antaget.
Naturinspireret kolorisme
I 1920’erne og 30’erne malede Viggo Jensen primært landskaber. I 1940’erne arbejdede han med opstillinger, som han forenklede mere og mere, så der til sidst ikke længere var figurative elementer tilbage i billederne. Tilbage var et rent maleri, hvor Viggo Jensens fine kolorisme fik mulighed for at udfolde sig. Og selvom Viggo Jensens maleri har sluppet figurationen, kan man stadig se, at hans udgangspunkt er naturen og naturiagttagelsen.
Viggo Jensen udtrykker om sine malerier, at han ikke selv føler ”... der er noget skel mellem mine abstrakte og mine naturalistiske billeder”.
