Hamada, Shoji

I sin keramik forener Shoji Hamada (1894-1978) traditionelle japanske former og teknikker med nye vesteuropæiske indflydelser. Formene er enkle og stærke med grå-brune aske- eller jernglasurer som underlag for enkle dekorationer med penselstrøg, med klare referencer til japansk tuschmaleri.  
 
Hamada har – sammen med den britiske keramiker Bernard Leach (1887-1979) – haft afgørende indflydelse på udviklingen af det 20. århundredes studiokeramik, som den bl.a. er udfoldet i dansk keramisk tradition fra begyndelsen af 1930’erne og frem.
 
En dansk keramiker i museets samling, der var inspireret af Hamada, er Gutte Eriksen (1918-2008). Et ophold hos Bernard Leach i 1948 åbnede den østlige keramiske tradition for hende og hun rejste flere gange til Japan og mødte Hamada.

Et livslangt venskab - Hamada og Leach

Hamada blev født i Kawasaki i 1894, og var som barn og ung optaget af traditionelt japansk træsnit. I 1913 begyndte Hamada at studere keramik på Tokyos Tekniske Universitet. I 1918 så han en udstilling med keramik af englænderen Bernard Leach. (Leach, der var født i Hong Kong og havde studeret grafik i London, blev under et ophold i Tokyo i 1911 introduceret til japansk keramisk, hvorefter han selv begyndte at arbejde som keramiker). Udstillingen gjorde så stort et indtryk på Hamada, at han opsøgte Leach. De blev venner, og i 1920 fulgte Hamada Leach til England, hvor de arbejdede sammen i Leach’s legendariske værksted i St. Ives. 

Håndværksbaseret keramisk tradition efter den industrielle revolution

De havde begge et ønske om at genskabe en håndværksbaseret keramisk tradition, der næsten var forsvundet i forbindelse med den industrielle revolutions masseproduktion i slutningen af 1800-tallet. Den skulle bygge på, hvad de anså for de vigtigste traditioner fra hhv. Østen og Vesten – Sung Dynastiets glaserede stentøj, og traditionel engelsk lertøj. Hamada og Leach bevarede kontakten og venskabet gennem hele livet.

Traditionelle teknikker og lokale materialer

Efter at være rejst tilbage til Japan etablerede Hamada i 1923 et keramisk værksted i Mashiko ca. 100 km nordøst for Tokyo. Her var der en århundredelang folkelig keramisk tradition – Mingei. Den byggede på, at ’rigtig kunst’ kun kan skabes af den anonyme håndværker, der lever et ydmygt og enkelt liv uden at have en intention om at lave ’kunst’, og som bruger de traditionelle teknikker og lokale materialer. 

Levende nationalskat

I 1926 var Hamada med til at starte den Japanske Kunsthåndværks Sammenslutning. Og selv om han levede et enkelt liv koncentreret om sin keramiske kunst, blev hans værker kendt over det meste af verden. I 1955 blev han af den Japanske stat udpeget som ’Levende nationalskat’. 

"I personally like the hakeme technique (en traditionel koreansk teknik) and have often attempted it but as long as I have the conscious wish for it to turn out successfully, I shall always fail. Strangely enough, after visiting Korea and observing the rural markets and country people's way of life, when I return home to Japan, even though my experiences were not directly connected to the hakeme technique, I find my attempts at hakeme much easier. However, this may just be my imagination."

Shoji Hamada, 1972
bubble